Tomat 'Favorita'

'Favorita' F1 er en rød cherrytomat med en sød, fyldig og let krydret smag. Den sætter runde, dybrøde frugter på ca. 15–20 g i lange, ofte dobbelte klaser. Planten er en høj, ubegrænset voksende ranketomat, som typisk bliver 150–200 cm høj.

'Favorita' stammer oprindeligt fra Holland, hvor den er udviklet af forædlere hos den kendte frøvirksomhed De Ruiter (som i dag er en del af Bayer/Monsanto-koncernen). Sorten blev optaget på EU's officielle sortsliste i slutningen af 1990'erne og har siden været populær hos både professionelle gartnerier og private hobbydyrkere.

Jeg har selv dyrket 'Favorita' i flere omgange – både som den "ægte" (købt som småplante) og af selvsamlede frø. Begge tilfælde gav fine resultater, men der var en klar fordel til den ægte vare. Da 'Favorita' er en F1-hybrid, bliver næste generation nemlig sjældent helt identisk med moderplanten. Jeg vil anbefale, at du køber færdige småplanter eller certificerede frø.

Dyrkningsdagbogen 2025

(Nyeste øverst)

2025-07-27

tomat-favorita-20250727.webp
De første tomater er modne.

2025-05-17

tomat-totem-favorita-sweetcrunch-20250517.webp
Favorita (i midten) blev plantet ud på altan-øst sammen med Totem og Sweet Crunch.

2025-05-03

tomat-favorita-20250503.webp
Købt som småplante. Venter på at blive plantet ud.