Urban gardening

Dyrkning af planter i urbane omgivelser – populært kaldet urban gardening – er noget der fylder meget i min dagligdag. Som arbejde, som interesse/hobby, og ikke mindst som en måde at forsyne os selv med køkkenurter og grønsager.

Hjemme og i nyttehaven

Derhjemme foregår dyrkningen ude på vores to altaner og indendørs i vindueskarmene. Og så har vi en lille nyttehavelod i Ørestad Urbane Haver (www.urbanehaver.dk).

Blomster, tomater og diverse urter på altanen

Hjemme i privaten består planteudvalget af en kombination af pynteplanter, spiseplanter og forskellige planteforsøg, mens i nyttehaven ligger fokusset klart på grønsagsdyrkningen.

Det føles meget tilfredsstillende at kunne høste sine egne hjemmedyrkede grønsager, og man har også fuld kontrol over i hvilke omgivelser de er produceret i. Altså med hensyn til sprøjtegifte og andre “sjove” ting du kan risikere at få med hjem, når du henter grønsagerne fra supermarkedet.

Desuden kan der faktisk være penge at spare på madbudgettet, hvis afgrødesortimentet er godt planlagt. Men samtidig skal man jo være opmærksom på at produktionsværdien ikke helt overskygger nydeværdien. Hvis hjemmet fyldes med planter, må det jo også gerne se lidt pænt ud.

Jeg synes at fx tomat- og agurkplanter er enorm dekorative – specielt når der kommer frugter på. Og ganske produktive også! Tomaterne får desværre ikke helt nok sol på vores altaner for at få en rigtig fyldig solmoden smag (dog bedre end ingenting). Mens agurker gror rigtig fint, så de er en fast og vigtig del af sortimentet hvert år.

Min favorit nytte-pynte-plante er dog chili. Der findes utallige chili-varianter, med frugter i forskellige farver og former og størrelser og selvfølgeligt styrker – så der er rigeligt at vælge i mellem. Pasningen er forholdsvis nem i sommerperioden, hvor de kan klare sig såvel i vindueskarmen som ude på altanen. Men overvintringen kan dog være en krævende kunst, og så bliver chili med næsten 100% sikkerhed angrebet af bladlus før eller senere. Øv.

Hjemmedyrket habanero

Trods angribende småkryb (dem kan man holde i ave med lidt brun sæbe!) vil jeg helt klart anbefale chili-dyrkning for alle der søger efter noget der både er dekorativt og kan bruges i madlavningen.

“Indendørshaven” består af krydderurter, blomster og nogle grønne stueplanter. Et par gange har jeg også prøvet at dyrke svampe – champignons og østershatte – men det har mest været bare som et forsøg. Min mand er glad for orkidéer, så dem har vi så en del af (og de har erobret de bedste vinduepladser!). Selv har jeg altid været interesseret i sukkulenter, fx Lithops (“levende sten”) synes jeg er rigtig fascinerende.

Kommende indendørsprojekter er at eksperimentere mere med mulighederne for urtedyrkning i vindueskarmen – måske bygning af et decideret anlæg for window farming. Og så tænker jeg på at gøre en indsats for stueplanterne, der er nogle de værst ramte ofre for “køb og smid væk”-kulturen. Noget der i øjeblikket skaber miljømæssige problemer i forbindelse med både produktion, pasning og bortskaffelse.

Hjemmekompostering

Visne blomster og gammelt pottemuld ender ofte i skraldespanden, og derefter til forbrændingsanlægget. Det er hverken fornuftigt miljømæssigt eller optimal udnyttelse af resurserne. De kan jo nemt komposteres, og det kan også en stor del af resten af hjemmets organiske affald.

Og det var også de tanker der kørte rundt i mit hoved hver gang jeg smidt kartoffelskraldene ud eller skaffede en ny plantesæk til agurkerne på altanen. Og da der desværre ikke fandtes nogen kommunal affaldskompostering, måtte jeg finde en måde at gøre det selv.

Jeg havde i forvejen noget erfaring med almindelige kompostbeholdere og -bunker for haveaffald, samt med fælles varmekomposter og kompostmaskiner i boligkomplekse. Men der ligger nogle andre udfordringer i at kompostere ganske små mængder ad gangen.

Allerførst prøvede jeg simpel overfladekompostering i vores plantekummer på altanen. Den næste fase var så at jeg skaffede nogle “klodskasser”, som kunne stables i hjørnet af altanen. Men gik så over til lukkede kasser, i størrelsen 40 x 30 x 19 cm (altså plads til ca 20 liter kompost), og har så fem af dem. Den ene – hvor jeg fylder nyt materiale i – står under køkkenvasken. Mens de andre står enten i stuen eller ude på altanen.

For klarhedens skyld vil lige tilføje, at jeg er udmærket klar over at kasserne bestemt ikke er den mest effektive og optimale komposteringsform. Men metoden er simpel, og kan startes helt uden specieludstyr. Og gøres det rigtigt, så er komposten så lugtløs at kasserne netop kan stå i stuen.

Den færdige kompost bruger jeg til planterne derhjemme, og især til nyttehaven hvor der ikke bliver brugt anden gødning end den.

Økologiske grønsager fra egen nyttehave, gødet med komposteret køkkenaffald

Fælleskompostering i byen

Udover min egen private hjemmekompostering, beskæftiger jeg mig også med forskellige typer af fælleskomposteringsløsninger for bymiljøet. Noget jeg ville håbe var være mere udbredt, da kompostering (og at gøre det lokalt!) har mange fordele frem for at sende grønt affald til forbrænding og resursespild.

Er det blot haveaffald man vil kompostere, så er den simpleste løsning blot at lave en traditionel “kompostbunke” i et ledigt hjørne i gården. Eller hvis der skal være lidt mere styr på det, så kan man bygge eller købe en kompostramme.

To forskellige beholdere for varmkompostering: Globe og Combox

Ønsker man en mere effektiv komposteringsproces, eller også at kompostere grønt køkkenaffald, så er det varmkompostering med isolerede beholdere man skal gå efter.

Udvalget af kompostbeholdere på det danske marked er desværre begrænset, men det er dog muligt at finde nogle gode beholdere. Og heldigvis sker der også hele tiden udvikling på området – både i hensyn til ny komposteringsteknologi og beholderudvalget i Danmark.

Jeg deler gerne mine komposterfaringer med andre interesserede. I forbindelse med varmkompostering er det primært to forskellige beholdere jeg har arbejdet med: ‘Combox’ som er netop udviklet til fælleskompostering i gårdene, og bruges flere steder på Nørrebro. Og den noget mindre ‘Globe’, som er nemmere at flytte og bruges bl.a. i taghaven i indkøbscentret Field’s.

I øjeblikket er jeg i gang med at kortlægge hvilke kompostbeholdere der findes, og har så planer om at udarbejde en eller anden form for oversigt der hjælper til at vælge den rigtige beholder. Og ligeledes tænker jeg at lave en generel komposteringsvejledning, med fokus på kompostering i bymiljøet.

Baggårde og taghaver

Dyrkningsmulighederne i byen er ofte begrænsede. Så urban gardening handler om at prøve finde frem til de bedst egnede steder. Men det handler også – eller især – om at få det bedste ud af den plads man nu engang har til rådighed. Og det er netop her jeg synes urban gardening begynder at blive rigtig spændende: at finde løsninger til hvordan en gold afkrog af byen kan forvandles til en grøn oase.

Noget der ofte kan gøres med overraskende beskedne midler – det kræver bare et ubrugt hjørne og lidt grøn kreativ planlægning. Og så selvfølgeligt nogen/nogle der påtager sig det praktiske havearbejde.

Urtehave i en baggård lavet af “affald”:
· bedkanterne = brædder fra storskrald
· gangbelægning = gammel sand fra sandkassen
· jord = komposteret have- og køkkenaffald
· planterne = overskud/udsmidte urter

Byens baggårde og arealerne omkring boligkomplekse tilbyder mange muligheder for urban gardening. Det er oplagt at starte derhenne hvor folk bor. Ikke mindst med hensyn til pasningen, da det er jo meget nemmere at tage sig af noget man møder daglig, i stedet for noget man skal rejse langt efter.

Jeg har både privat og gennem mit arbejde været med i flere grønne baggårdsprojekter. Det er altid en fornøjelse at opleve den glæde et grønt haveanlæg skaber. Og ofte kan blot en urtebed skubbe noget større i gang, som også spreder sig udenfor for gårdens grænser. Så man skal bestemt ikke undervurdere betydningen af bare en lille bitte baggårdshave.

I et gårdmiljø kan man også med fordel inddrage de ubenyttede grønne resurser (fx organisk affald) der findes lige i nærheden.

Selv prøver jeg altid tænke genanvendelseselementer og økologi ind i mine haveplaner. Men samtidig ser jeg dog også på tingene fra en realistisk vinkel. Den vigtigste opgave er at skabe mere grønt i byen, og det er ikke alle steder hvor det er praktisk muligt at drive komposter eller bygge kun af affaldsmateriel. Fx i svært tilgængelige arealer såsom taghaver, som ofte kræver nogle specielle løsninger.

Byens tage og tagterrasser er også et oplagt sted for mere urban gardening. Og taghaver er en af mine store interesser.

Et af de rigtig spændende projekter som jeg har været med i, er at bygge en urtehave oppe på tagterrassen i indkøbscentret Field’s.

Havedyrkning på taget af indkøbscenter Field’s i Ørestad

Haven ligger på en privat del af taget (ved en personalekantine), og der dyrkes grønsager og krydderurter til madlavning – og så lidt blomster til hygge. Udover plantekasser er der også et lille vægdrivhus og en kompostbeholder.

En af de store udfordringer har været den voldsomme blæst der river og hiver i planterne så man er nød til at binde dem godt fast. Trods nogle itublæste agurkeplanter lykkedes det at få en ganske fin grønsagshøst fra taget. Og drivhuset (masser af lys på taget!) gav flere tomater end man nåede at spise.

Et andet spændende taghaveprojekt – som i øjeblikket dog kun findes som en vision – er at finde en måde at etablere en taghave på en af tagterrasserne i Christiansborg.

Oppe på Folketingets tagterrasse i Christiansborg

Danmark profilerer sig som en grøn nation, så det ville være oplagt at bygningen hvorfra landet ledes så også viser den grønne profil frem.

Grønne tage

En anden form for “taghaver” er de såkaldte grønne tage – altså dækning af tagarealer med tætte måtter af stenurt eller lignende tørketålende og lavtvoksende planter.

Udover det at skabe mere grønt i byen, har grønne tage mange andre gode funktioner: at beskytte taget, at isolere, at samle støvpartikler, at dæmpe støj – og hvad der nok fokuseres mest på i øjeblikket – at samle/forsinke regnvand og dermed aflaste byens kloaker som har svært ved at følge med ved styrtregn.

På trods af at grønne tage efterhånden er begyndt at blive en almindelig del af moderne byggeri, er der stadigvæk noget informations- og formidlingsarbejde der trænger til at blive gjort. Ikke mindst for at vise frem de forskellige løsninger og produkter, og så selvfølgeligt de allerede eksisterende grønne tage, hvor man kan hente inspiration og viden fra.


    Video om grønne tage i København – en del af Udenrigsministeriets videoserie ‘green living’ på Denmark.dk

Jeg er ved igangsætte et projekt, der skal samle og formidle praktisk information om grønne tage. Og længere sigt gerne etablere et sted med forskellige demonstrationsanlæg og en plantesamling af tagplanter.