Jeg kommer oprindelig fra Finland, men flyttede til Danmark i 1988. I årenes løb har jeg boet i forskellige dele af landet (Sjælland, Fyn og Jylland) og i meget forskellige omgivelser (storby, landsby og “ude på landet”). Nu bor jeg i København, i den nye bydel Ørestad, sammen med min mand Tate -som i øvrigt også er finne.
Mit arbejdsliv og mine andre aktiviteter er i mange områder flettet sammen. Og jeg prøver også at forme tilværelsen sådan, at jeg har mulighed for at beskæftige mig med de ting jeg synes er interessante, og som jeg føler bidrager positivt til vores samfund og den verden vi lever i.
Til daglig arbejder jeg med flere forskellige ting:
- Gartner og “grøn gårdmand” i en organisation som har til formål at passe medlemmernes grønne gårdanlæg med miljøvenlige metoder samt etablere og drive miljøstationer. Jeg er også med i organisationens daglige ledelse.
www.blaakapel.dk - Sideløbende med det har jeg mit eget firma, der danner en samlende ramme for forskellige type opgaver og projekter, primært i Danmark og i Finland.
www.jann-nordic.com - Projekter:
· www.fokusfinland.dk, et webmagazine som fortæller om Finland på dansk
Jeg er aktiv i bl.a. følgende almennyttige foreninger:
- ByOasens Venner. I De Gamles By på Nørrebro har Miljøpunkt Nørrebro i samarbejde med Sundhedsforvaltningen startet projektet “ByOasen”, som vil sammen med kvarterets børn og voksne igangsætte en række natur- og friluftsaktiviteter: Naturværksted, bybondegård, bålplads og meget andet.
www.byoasen.dk - Ørestad Urbane Haver er en forening af haveinteresserede byboere. Foreningen har små haver i Ørestad Syd og havekasser i Ørestad City.
www.urbanehaver.dk - Det Danske Saunaselskab har som formål at udbrede kendskabet til den oprindelige finske sauna og værne om de traditionelle saunaskikke.
www.saunaselskab.dk - Hjerteforeningen er en af Danmarks største sygdomsbekæmpende organisationer med 108.000 medlemmer. Vores lokale afdeling, Hjerteforeningens lokalkomité Ørestad/Vestamager har ca 1.300 medlemmer.
www.hjerteforeningen.dk/lkoerestad - Ørestad Stavgang er en gruppe under Hjerteforeningens lokalkomité Ørestad/Vestamager. Formålet er at være samlingssted for mennesker der ønsker at deltage i stavgang og anden form for gangmotion.
www.orestadstavgang.dk - LGBT Danmark – Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner er en interesseorganisation på områderne kønsidentitet og seksuel orientering.
www.lgbt.dk
Jann Kuusisaari
Rued Langgaards Vej 11, 2 th
2300 København S
kontakt@jann.dk














