Nyttehaven 23.04.2011

Nu er frøene sået og stikløgene sat. Og det blev det sædvanlige udvalg i en lidt reduceret udgave: pastinak, gulerod, rødbede og løg.

Valget faldt på de pågældende afgrøder af praktiske grunde. Nemlig fordi erfaringen fortæller at disse klarer sig godt i den jord vi har i vores have, og det er også grønsager som vi bruger meget.

Jeg ladte dog et par hjørner stå tomme, så der kan sås/plantes lidt mere senere på sæsonen. Og det bliver – har jeg tænkt – busktomat og hvidløg. Måske også en lille blomst til at give lidt farve :-)

Hvidløg, rabarber og en dusk purløg er der i øvrigt allerede i haven som levn fra sidste år. Bladgrønsager og krydderurter vil jeg dyrke hjemme på altanen i stedet for.