Hvad var destinationen?

 Ja, så skete det igen: jeg hoppede i det forkerte metrotog på vej hjem fra Forum – og opdagede det først efter Christianshavn, mens vi var på vej mod Amagerbro i stedet for Islands Brygge.

Faktisk havde jeg allerede før en fornemmelse om at noget muligvis var galt. Man kan jo ofte ane en forskel i passagerersammensætningen i de to forskellige metrolinjer. Ved Christianshavn prøvede jeg så at lytte efter højtalermeddelelsen som netop plejer at komme her, men af ukendte årsager enten udeblev den eller forsvandt bag støjen. Lystavlen på loftet viste fast og trofast kun “Christianshavn” uden at rulle frem til det sædvanlige hint om den næste station – eller så missede jeg også den? Og – beeb beeb beeb, dørene lukkes – før jeg nåede at stikke hoved ud af toget for at se lystavlerne ude på stationen.

Nu var det jo naturligvis hverken en stor eller en langvarig rejseeventyr jeg blev kastet ud i – blot en lille irriterende ekstra sving via Amagerbro og så tilbage – men pointen med at tage emnet op, er at metroens informationssystem er lang fra optimal og kunne forbedres betydeligt med ganske simple ændringer. Lysdiodetavler med rulletekster er noget der var moderne 30 år siden – brugervenlige har de været aldrig. Når man har brug for information – om det så er den næste station eller togets endelig destination – så skal det være tilgængelig med det samme, og ikke noget man skal vente på at rulle og blinke langsomt frem.

Mon ikke det var muligt at lave et infotavlesystem for hovedstadens metro som var mere tidssvarende. Danmark er jo en af verdens førende nationer i informationsteknologi og design!